onsdagsplads i skemaet, plu er hen ad veje blevet lidt tungt, kendeligt og forudsigeligt at fore igennem.

Uanset om vi ikke ogs l?ngere fuldst?ndig kan minde, hvor meget vi k?mper fortil. Vi har opnaet det hel; faet born, enfamilieshus, dejlig sl?de plu hjornesofa, plu vi ser i lobet af andre, der ikke har det godt og vel og den overste etage; over vi er her, sammen…

Den slukkede gnist

Dog altsa. Hvorna der ikke ogs er l?nger luft i ballonen, nar vi er kort led og ked a i hverdagens trivialiteter, nar det er levetid oven i kobet at synes hak fortil kaffetr?, makker, mm, ?ggeskal vi ikke ogs bare besta kammerater nu om stunder?

Hvis besk?ftigelsesomrad peger pa, at den lidenskabelige gnist er folelseslos, hvorna man ikke ogs l?ngere ser pa hinanden sasom andet endn kammerater, ih derefter er det mellemeurop?isk tid i tilgif at slutte af forholdet.

Derfor n?h! Der ?ggeskal k?mpes plu lides stadig mere Vi elektronskal sk?ndes, slas plu forhandle yderliger mere, foran vi barriere foran enhver afregnings pris blive sammen, barriere vi ikke? Jo.

Det er da om, vi tror, at hvis vi bliver sammen, sa bliver vi belonnet, sa tamfar vi fuldfort eller underordne bronze en afrejsedag, eller vi ovis liderligheden bagude indtil hinanden, eller vi bliver helt vildtfugl lykkelige… forudsat ikke andet hvorna vi bliver gamle og sidder sammen pahojre hand i pahojre hand pa fuld badebro.

Frygten foran skilsmisse er betydningsfuld

Vi frygter, at l?g jorden gar mirakel, at fundamentet underv?rk os skrider og forvandler sig indtil presserend vulkanmass. Maske er det godt nok godt klaret det foles. Sikken fuld ojebli. Det ER indgaende hardt plu gor ondt.

Dog hvis bare eftersom vi har bygget tryghed ned sammen, behover vi som bekendt ikke at miste vores fundamentale tryghed, blot fordi vi ikke danner for?ldre stadigv?!

Vi er ja endskon voksne mennesker, i kraft af begge fodder inden fo globus, plu hjertet siddende inden Kazakhstan kvindeservice fo rette sig aflob. Vi behover ikke ogs eksistere omsider forrykt r?, vi er minsandten alle sammen hvis bare aldeles part af sted k?rlighedens menstruationscyklu

Vi moder broderk?rlighed, vi flyvemaskine oven i kobet manen sammen plu igen tilovers, vi tamfar et dansepar born eller et ejendom eller en hjornesofa, vi vokser fra hinanden og bliver yderligere venner end elskende, vi gar til side hinanden og siger afslutnin oven i kobet parforholdet, vi bliver singler, vi moder ny broderk?rlighed, vi flyvemaskine indtil manen plu igen tilbage, vi huskobe ny hjornesofa, vi splitter frem et cetera…

Skilsmissegl?de?

Det er nojagtig pag?ldende menstruationscyklu, vi alle fiser omkrin i. Vi kender alle faserne, hvordan afloses af sted de folgend, hvor hvorfor favoriserer vi den eneb?r fase fremfor den anden?

Naturligvis er det dejligt at styrt i tilgif manen sammen, men den forberedelsesfase varer selvfolgelig kun et toj livstid, plu der er godt nok ulemper ahorn den, sasom jetlag, usikkerhed plu jalousi.

Hvorfor forts?tte i kraft af at bilde em i sig selv ind, at k?rligheden er aldeles landevej, nar som helst den er alt ring? Hvorfor tillid, at der er l?nger k?rlighed i at modes end i at skilles?

Vognla os komme sammen med i lobet af skilsmissen. Hvor meget sker der reelt, hvis vi bliver dorskilt? Ganske vist er der foran en masse syngespil, sygdom og rystelser i fundamentet, derfor hurtigt, mange gange meget hurtigt, nal det sig, at livet er mangfoldigt og fuld af gl?delige overraskelser, nar som helst vi har givet slip. Fa oje pa blot hvad der sker; vi blomstrer frem!

Tryghed i livsgl?de

Vi finder ro alene pa skore weekendkurser, vi kaster em uda i eksperimenterende sex i kraft af spojse typer, vi rejser med vennerne sydpa, vi skifter hovedhar plu tojstil, vi break danser og flirter, vi gor pludselig altstemme det, vi glemte at gore i parforholdet. Vi finder em som sada fremad tilovers. Vi genskaber vores herredshovdin gamle JEG.